fbpx

Betingelser

Publiceret den 21. december 2020

Disse vilkår og handelsbetingelser beskriver aftalen mellem dig og New Artbeat ApS, herefter kaldet New Artbeat og vedrører din adgang og brug af vores tjenester på vores digitale platform www.newartbeat.dk

Vi vil meget gerne, at du læser denne aftale, fordi den indeholder vigtig information om din adgang til og brug af vores websted, ydelser, mobile applikationer, kurser m.m. alle vores tjenester både online og fysisk. Denne brugeraftale, vilkår og betingelser, der her er offentliggjort på vores websted, beskriver vilkårene og betingelserne på New Artbeat-platformen. Ved at bruge vores tjenester på New Artbeat accepterer du at overholde disse vilkår og handelsbetingelser.

Som aktiv bruger på New Artbeat har du pligt til løbende selv at holde dig opdateret med eventuelle ændringer.

Du accepterer også vores brug af "Cookies", som du kan læse mere om her.

Kontakt information
New Artbeat ApS
Stenbukken 65
DK-5700 Svendborg,
Denmark

Email info@newartbeat.com
Cvr-nr 41717750

Ydelser og produkter
New Artbeat er en digital platform for kunst, der forbinder kunstnere og kunstelskere over hele verden. Vi er designet til at promovere kunstnere og gallerier og løfte deres karriere til et højere niveau. Med en skarp og effektiv markedsføring skaber vi en stor kreds af interesserede kunstelskere og købere.

Vi er synlige og gør det enkelt for kunstelskere og købere at bevæge sig rundt på New Artbeat hjemmeside og her møde fantastiske kunstværker og kunstnere. Med få klik skabes der kontakt mellem købere og kunstnere/gallerier. En dialog er igang og parterne kan herefter indlede en handel med et kunstværk.

Kunstnere og gallerier opretter deres eget showroom i New Artbeat og uploader deres kunst til salg. Her kan kunstelskere og købere gennemse kunstværker og oprette direkte forbindelse til kunstnerne og gallerierne i hele verden. At kommunikere og handle direkte med kunstneren eller galleriet betyder, at købere kan få al information om kunstværket fra kunstneren eller galleriet, før de køber kunst.
Vi opkræver ingen provision, salget af hvert kunstværk går direkte til kunstneren eller galleriet.
Dette gør New Artbeat til et unikt sted at promovere, sælge og købe kunst online.

New Artbeat har derudover udviklet en kunstguide, NICE TO GO. Dette er en effektiv og smart guide til at promovere kunst, udstillinger / begivenheder / workshops / åbne døre.
Kunstnere og gallerier kan via vores abonnementsordning tilmelde sig NICE TO GO og direkte invitere kunstinteresserede til en personlig begivenhed eller et besøg i deres atelier/galleri.
Alle kunstelskere og købere, der er på udkig efter nye udstillinger, begivenheder, workshops eller åbne døre hos gallerier eller kunstnerens atelier, kan hurtigt få et overblik over hvor der sker en begivenhed og herefter let guides i retning af deres interesser.

Abonnementsordning for kunstnere og gallerier
For at promovere dig og dine kunstværker gennem på New Artbeat skal du tilmelde dig vores abonnementsordning. Når du tilmelder dig den abonnementsydelse du ønsker, åbner vi et personligt showroom for dig, så du kan vise dine kunstværker frem og markedsføre dig.
Du er nu blevet en del af New Artbeat universet som med en effektiv, troværdig og synlig markedsføring skaber forbindelser for dig til vores globale netværk af kunstkøbere og kunstsamlere.

Når du er tilmeldt en abonnementsaftale på New Artbeat betaler du et månedligt medlemsgebyr, intet andet, vi opkræver ingen provision, salget er dit og fortjenesten er din.

Du styrer alle aspekter af salgsprocessen for din kunst, prissættelse af din kunst, kontakt og dialog med interesserede købere, betaling og forsendelse.  Du er sammen med køber ansvarlig for jeres handel, vi har bragt jer sammen og overlader nu resten til jer. Vi opkræver ikke provision, du beholder 100% af den pris, du modtager fra køberen af ​​dit kunstværk.

Hvis du er kunstner og har brug for personlig rådgivning i forbindelse med salgsprocessen kan New Artbeat tilbyde dig dette mod et mindre gebyr.
På www.newartbeat.com vil du dog frit kunne finde generel information og rådgivning om praktiske områder i forbindelse med promovering og salg.

Du tilmelder dig en af abonnementsydelserne ARTIST, ARTIST EXTENDED eller GALLERY hos New Artbeat. Som medlem har du adgang til de fordele, som det enkelte abonnement tilbyder.

Abonnementet betales forud månedsvis. Du kan til enhver tid ændre din abonnementsydelse hos New Artbeat ved at ændre dine indstillinger.

New Artbeat er en dansk platform, der bruges over hele verden. Alle priser er angivet i DKK og EURO.
New Artbeat forbeholder sig retten til at ændre priser, materialer og andet indhold med kort varsel.

New Artbeat har ret til at ændre abonnementsgebyret. Sker dette vil du som medlem få besked senest 30 dage inden ændringernes træder i kraft. Sådan en besked offentliggøres på websitet eller sendes til dig via   e-mail.

New Artbeat tilbyder 3 forskellige abonnementer; ARTIST, ARTIST EXTENDED eller GALLERY

ARTIST
Som medlem af ARTIST abonnementsaftalen har du
Adgang til et New Artbeat univers med effektiv og synlig digitale markedsføring og reklame.
Adgang til et verdensomspændende kunstsamfund og netværk.
En digital platform designet til at promovere din kunst.
Et personligt showroom (1 personlig registrering), der indeholder din profil, 10 uploads til markedspladsen, liste over dine udstillinger/CV, fotos, tekst og filer.
Adgang til at organisere og kontrollere dit showroom
Direkte kontakt mellem dig og køberen
Bykort med din lokation.
Mulighed for at tilkøbe særlig opmærksomhed ved at være top featured.
Fuld kontrol over salgsprocessen for din kunst.

ARTIST EXTENDED
Som medlem af ARTIST EXTENDED abonnementsaftalen har du
- Adgang til et New Artbeat univers med effektiv og synlig digital markedsføring og reklame.
- Adgang til et verdensomspændende kunstsamfund og netværk.
- En digital platform designet til at promovere din kunst.
- Et personligt showroom (1 personlig registrering), der indeholder din profil, 30 uploads til markedspladsen, liste over dine udstillinger/CV, fotos, tekst og video.
- Adgang til at organisere og kontrollere dit showroom
- Direkte kontakt mellem dig og kunstelskeren / køberen
- Bykort med din lokation.
- Mulighed for at tilkøbe særlig opmærksomhed ved at være top featured.
- Fuld kontrol over salgsprocessen for din kunst.
- Udvidet storytelling. Få folk til at vide mere om dit kunstværk eller din udstilling ved hjælp af foto, video og tekst.
- Adgang til NiceToGo, en guide til dine udstillinger / begivenheder / workshops / åbne døre.

GALLERY
Som medlem af GALLERY abonnementsaftalen har du
- Adgang til et New Artbeat univers med effektiv og målrettet digital markedsføring og reklame.
- Adgang til et verdensomspændende kunstsamfund og netværk.
- Mulighed for at repræsentere dine kunstnere og udstillinger.
- En digital platform designet til at promovere dine kunstnere og dit galleri.
- Et personligt showroom for dit galleri (1 registrering), der indeholder din profil, 20 uploads  kunstner til markedspladsen, liste over dine kunstnere og udstillinger, fotos, tekst og video.
- Adgang til at organisere og kontrollere dit showroom
- Direkte kontakt mellem dig og kunstelskeren / købere
- Bykort med din lokation.
- Mulighed for at tilkøbe særlig opmærksomhed ved at være top featured.
- Fuld kontrol over salgsprocessen for din kunstere.
- Udvidet storytelling. Få folk til at vide mere om dit galleri eller udstillinger ved hjælp af foto, video og tekst.
- Adgang til NiceToGo, en guide til dine udstillinger / begivenheder / workshops / åbne døre.

Gallery er forbeholdt gallerier, ikke kunstgrupper. Kunstgrupper henvises til vores andre abonnementer ARTIST og ARTIST EXTENDED. New Artbeat forbeholder sig ret til at suspendere eller afbryde adgangen for kunstgrupper, uden varsel, såfremt disse har overtrådt vores servicetilbud ved at tegne abonnement under Gallery. Såfremt New Artbeat suspenderer eller afbryder adgangen til denne abonnementsaftale for kunstgrupper vil der ikke ske tilbagebetaling af den resterende del af den periode, der er betalt for.

Medlemsfordele og køb af enkeltstående opgaver
Som medlem af ARTIST, ARTIST EXTENDED eller GALLERY har du mulighed for at købe enkeltstående service, produkter og rådgivningsopgaver.
Ønsker du i en periode at købe privat, målrettet digital markedsføring kan det ske som supplement til dit medlemsskab.
Benytter du dig af de tilbud, som vi har lavet med eksterne samarbejdspartnere, er det uden ansvar for New Artbeat, da aftalen indgås direkte med den pågældende virksomhed.

Vilkår og betingelser
Nedenstående vilkår er gældende, hvis du tilmelder dig en af abonnementsydelserne Artist, Artist Extended eller Gallery hos New Artbeat. Som medlem har du adgang til de fordele, som det enkelte abonnement tilbyder.
Tilmelder du dig et af ovennævnte abonnementer, er der tale om en abonnementsaftale, der løber indtil den opsiges. Der er ingen binding, og aftalen kan opsiges når som helst.

Abonnementernes pris, fordele, indhold mm. vil til enhver tid fremgå af hjemmesiden på www.newartbeat.dk

New Artbeat forbeholder sig ret til at foretage opdateringer, afbrydelser, tilføjelser eller ændringer af enhver funktion tilknyttet abonnementsplatformen med eller uden varsel. Undtaget hertil er ændringer, som væsentligt ændrer eller reducerer funktionaliteten af platformen. I tilfælde af dette giverNew Artbeat et rimeligt varsel.

Du har adgang til medlemskabets fordele, så længe du er omfattet af et aktivt abonnement.
Som medlem af New Artbeat bliver du bedt om at give os visse personlige oplysninger (sådanne oplysninger kaldet herefter "brugeroplysninger"). Vores politikker for indsamling og brug af information med hensyn til privatlivets fred for sådanne brugeroplysninger er beskrevet i vores fortrolighedspolitik.
Som medlem og bruger af New Artbeat er du ansvarlig for nøjagtigheden og indholdet af brugeroplysningerne, og du forpligter dig til at holde dine brugeroplysninger opdateret.

Brugeroplysninger opbevares i hele medlemsperioden samt i en begrænset periode efter ophør af medlemskabet, se under privacy policy.
Når du uploader eller sætter et kunstværk til salg bekræfter du dit ejerskab over alle rettigheder og copyrights til materialet. Dette gælder også rettigheder til filen der uploads. New Artbeat kan, i særlige tilfælde, fjerne materiale fra sitet, som ikke overholder gældende lovgivning ift. ophavsretten.

Brug af abonnementerne ARTIST, ARTIST EXTENDED eller GALLERY
Som medlem får du en personlig adgang til brug af abonnementsplatformen for ARTIST, ARTIST EXTENDED eller GALLERY.
Denne adgang giver dig udelukkende adgang til de ydelser og service dit valgte abonnement tilbyder og som er beskrevet i det enkelte abonnementsvilkår.
Adgangskoder administreres og sendes i et sikkert og krypteret format. New Artbeat har ikke adgang til dine adgangskoder.
Kombinationen af email og kodeord er fortrolige oplysninger, som ikke må videregives til tredjepart. Du bør sikre dig, at uautoriseret eller ulovlig brug af dit abonnement forhindres.
Du har 14 dages fortrydelsesret på abonnementer. Er du under 18 år skal du have sine forældres/værges samtykke før købet foretages.

Betaling
For at få adgang til abonnementsplatformen skal du tilknytte et gyldigt betalingskort til abonnementet. Abonnementsgebyret betales ved at gebyret trækkes fra det kreditkort, som du har angivet. Dit abonnement opgraderes automatisk, når du har behandlet din første månedlige betaling og godkendt den løbende månedlige betaling. Abonnementet betales automatisk forud månedsvis via det tilknyttede betalingskort og debiteres automatisk fra ikrafttrædelsesdatoen for din autorisation og hver måned derefter.

Du har ansvaret for, at betalingskortet til stadighed er gyldigt, og at den konto, som i følge aftalen skal debiteres abonnementsgebyret på forfaldsdagen, indeholder tilstrækkelige midler til at dække det aktuelle abonnementsgebyr. Ved forsinket betaling har New Artbeat ret til at opkræve morarente og rykkergebyr. Udebliver betalingen kan New Artbeat øjeblikkeligt opsige aftalen helt eller delvist eller på anden måde begrænse din adgang til tjenesterne.

Ønsker du at forny informationer om dit betalingskort, kan dette gøres via dit medlems-login.

Du kan betale med internationale kort: VisaDankort, VISA og Mastercard. Beløbet trækkes straks ved betaling. Du modtager herefter en email med bekræftelse af købet til den opgivne email-adresse.

New Artbeat fortsætter med at trække betaling indtil abonnementet opsiges. Du er forpligtet af disse abonnementsvilkår i hele abonnementsperioden.

Abonnementspriserne er oplyst inklusive moms medmindre andet fremgår af beskrivelsen.

Abonnementsbetalingerne er endelige og kan ikke refunderes. Refusion vil som udgangspunkt ikke blive givet for delvist brugte, ubrugte eller resterende abonnementsperioder.

Betalingstjenester
På New Artbeat benytter vi os af bambora.com til at håndtere vores betalingstjenester. Ved køb af abonnement opbevares dine kortdata sikkert og krypteret. Bambora er et internationalt betalingsselskab med base i Stockholm, Sverige, der behandler betalinger på 65 markeder i hele verden.
Ved betaling vil du som medlem pålægges et mindre betalingsgebyr.

Køb og levering af digitale ydelser
Når købet er gennemført, modtager du en ordrebekræftelse via den oplyste mailadresse. Alle køb foretages gennem betalingssystemet Bambora og New Artbeat abonnementssystem.
Email adressen kan du altid selv ændre via “din profil”, når du er logget ind i vores New Artbeat abonnementssystem.
Det påhviler medlemmer at sikre at indtastede informationer er i overensstemmelse med de faktiske forhold.
Der gøres desuden opmærksom på eventuelle risici som kan opstå ved at offentliggøre personlige informationer på Internettet.

Opsigelse og afbrydelse
Der er ingen binding, og du kan til enhver tid opsige dit abonnement via din profil på platformen under det købte abonnement eller ydelse. Alternativt skal du opsige dit abonnement ved skriftlig henvendelse til New Artbeat. Af sikkerhedsmæssige kan abonnementet ikke opsiges på anden vis.
Ved opsigelse af abonnementet inden den periode er udløbet, for hvilken der er trukket betaling på det angivne betalingskort, fortsætter abonnementet uændret indtil periodens udløb.

New Artbeat forbeholder sig ret til at suspendere eller afbryde adgangen til platformen uden varsel, såfremt dine handlinger eller brug af platformen udgør en væsentlig overtrædelse af denne aftale og/eller udgør en sikkerhedsrisiko.

Såfremt New Artbeat suspenderer eller afbryder adgangen til platformen, vil der ikke ske tilbagebetaling af den resterende del af den periode, der er betalt for.

Sletning af profil
Når du sletter din profil, sletter vi som udgangspunkt alle dine informationer. Eventuelle abonnementer stoppes også. Men, ifht. bogføringsloven, har vi som virksomhed pligt til at beholde fakturaoplysninger i mindst 5 år.

Brugsret til ydelser og services
Alle rettigheder til kurser (online eller live), foredrag og online-ydelser, tekster og billeder tilhører New Artbeat.
Når du køber en ydelse eller en service, opnår du mulighed for at tilgå det købte materiale via login på www.newartbeat.dk
Materialet kan tilgås indtil den indgåede aftale ophører.
Alle online ydelser og services er personlige, og du er uberettiget til at sælge, udlåne, give væk eller på anden måde distribuere vores services og ydelser uden forudgående skriftlig aftale med New Artbeat.
Du må under ingen omstændigheder fotokopiere, udlåne, publicere eller på anden måde foretage yderligere eksemplarfremstilling af materiale fra New Artbeat platform.

Konstaterer New Artbeat at du foretager uretmæssig brug af materialet, anses dette for væsentlig misligholdelse af aftalen.

New Artbeat har ret til på sit websted og i markedsføring- og reklamemateriale at bruge billeder (inklusive fotografiske billeder) af varer, der udbydes til salg.

New Artbeat har ret til at levere markedsføring til dig, hvis du har anmodet om oplysninger fra os, købt tjenester fra os, eller hvis du har givet os dine oplysninger, i forbindelse med registrering, konkurrence, kampagne eller andet. Dette sker naturligvis kun i tilfælde hvor du ikke aktivt har fravalgt dette. Vi vil altid tilbyde en måde at fravælge modtagelse af markedsføringskommunikation. Vores markedsføringsmateriale sendes til dig for at informere dig om nye muligheder og for promovere vores forretning og vores kunstnere.

Indhold
Når du bruger New Artbeat-platformen, kan du uploade kunst, videoer og skrive forskellige tekster og kommentarer, indsende forslag og stille spørgsmål osv.
Denne mulighed har du såfremt de ikke er ulovlige, uanstændige, truende, ærekrænkende, invasive for privatlivets fred, krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder eller på anden måde skadelig over for modtagerbrugeren, New Artbeat eller nogen tredjepart.
Du må ikke videresende nogen form for "spam", herunder (men ikke begrænset til) kædebreve og massemails.

Når du tilmelder dig New Artbeat universet, gør du det på eget initiativ og er således ansvarlige for overholdelse af lokale love, hvis og i det omfang lokale love finder sted.

Synspunkter og meninger, der udtrykkes af brugere påNew Artbeat, er brugernes og afspejler ikke New Artbeats officielle politik.

Fortrydelsesret og reklamation
Køber du en ydelse eller et produkt af New Artbeat er du som udgangspunkt omfattet dansk lov om internethandel. Dette indebærer, at du har ret til at fratræde aftalen (fortrydelsesret) inden for 14 dage fra den dag, hvor aftalen er trådt i kraft (fortrydelsesfrist).

Læg mærke til, at fortrydelsesretten er begrænset. Hvis du logger ind på tjenesterne og dermed aktiverer dit abonnement samtykker du til, at New Artbeat påbegynder udførelsen af tjenesterne, også selv om fortrydelsesfristen ikke er udløbet. Dette indebærer, at tjenesterne er blevet udført, og at der dermed ikke findes nogen fortrydelsesret fra og med det tidspunkt, hvor du aktiverer dit abonnement.

Svarer ydelsen ikke til det aftalte, skal du straks henvende dig til os. Vi vil bede dig beskrive så detaljeret som muligt, hvad reklamationen går ud på.
Ønsker du at fortryde eller reklamere over en ydelse eller et produkt, kan du skrive til info@newartbeat.com

Fortrolighed og sikkerhed
HosNew Artbeat mener vi, at tillid og fortrolighed er afgørende for et godt samarbejde. Alle oplysninger modtaget fra dig eller om dig bliver behandlet fortroligt. Læs mere om, hvordan vi behandler personoplysninger under privacy policy.

New Artbeat, tredjeparter og hosting partnere, vil altid:
Bruge sikre fremgangsmåder til at gemme, administrere og overføre data og indhold
Have opdaterede politikker og procedurer for at forhindre uautoriseret brug af brugernavne og adgangskoder
Vil straks underrette dig ved mistanke om, at brugernavn og adgangskode er gået tabt, stjålet, kompromitteret eller misbrugt
Du accepterer at underretteNew Artbeat i tilfælde af uautoriseret adgang til platformen eller ved mistanke om, at en e-mail, en adgangskode eller andre legitimationsoplysninger er mistet, stjålet, misbrugt eller kompromitteret.

Kontakt New Artbeat
Hvis du har spørgsmål der vedrører disse handelsbetingelser, er du meget velkommen til at kontakte os på info@newartbeat.com

En klage over en tjenesteydelse købt hos New Artbeat kan indgives til
New Artbeat ApS
Stenbukken 65
DK-5700 Svendborg
Denmark
info@newartbeat.com

Lovvalg og værneting
Uoverensstemmelser mellem New Artbeat og dig om aftalens opfyldelse, fortolkning og udfyldning kan alene indbringes for Retten i København og afgøres efter dansk ret.

Disse salgs- og leveringsbetingelser er senest revideret december 2020.

New Artbeat tager forbehold for eventuelle tryk- eller prisfejl.